Fotografering af mennesker
Fotografen siger

Fotografering af mennesker

Fotografering af mennesker og portrætfotografering var noget, som jeg langsom startede op på. Jeg skulle selv overvinde nogle grænser ved at fotografere andre mennesker, da det jo også kræver en vis evne til at kunne dirigere folk til at stå korrekt i forhold til at indfange det gode billede fra personens bedste side.

Jeg fotograferer både børn og voksne alene eller i større eller mindre grupper. En fotografering er ikke fastsat på, hvor mange opstillinger, der må være. En gruppefotografering kan f.eks. deles op tidsmæssigt, så der også er tid til at fotografere den enkelte lille familie.

Som fotograf ved jeg at, det at blive fotograferet er en meget personlig ting, og kan virke lidt skræmmende på mange mennesker -store som små. Derfor er det vigtigt, at kemien mellem fotograf og kunde er god. Ved alle fotograferinger, er det muligt at mødes inden fotograferingen. Det kan være en fordel for nogle at se og snakke med fotografen, inden de skal foran kameraet. Ved at skabe ro og tryghed i fotograferingssituationen laver jeg billeder, der ofte er kendetegnet ved at være enkle og´med et stort fokus på personlighed.

Jeg har som udgangspunkt ikke adgang til et studie, men har dog mulighed for at kunne tilbyde indendørs fotograferinger hos mig på udvalgte datoer. Jeg arbejder derfor primært on-location, hvor jeg dog gerne medbringer mit transportable studio, så du næsten kan få studiebilleder hjemme hos dig.

Efter fotograferingen får du adgang til billederne via. et online galleri med et kodeord -både link og kodeord bliver sendt til dig. Her kan du i ro og mag udvælge de billeder, som du ønsker, når du har tid til det.

Alle billeder bliver efterbehandlet i professionelt billedbehandlingsprogram, så du sikres det bedste resultat. Dine billeder kan leveres i sort/hvid, sepia eller duotone m.m., alt afhængig af, hvad du ønsker. Du kan altså ikke købe “rå-filen”, men køber altid det færdigredigerede billede.

Jeg tager kilometertakst for kørslen, men du betaler ikke for tiden, som jeg bruger på transporten.

Du kan se eksempler på mit arbejde i fotoalbummet “Fotografering af mennesker“.

Skal du eller dit barn til stævne, træning, opvisning eller lignende, følger jeg naturligvis gerne med, og tager de vigtige billeder, så du altid senere kan mindes begivenheden. Du kan se mere under Eventfotografering

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *