Fotografering i zoo og dyrepark
Fotografen siger

Fotografering i zoo og dyrepark

Jeg besøger jævnligt forskellige Zoo’s og dyreparker, for at tage billeder af dyrene. Jeg besøger stederne alene eller allerhelst sammen med min familie. Det er dog yderst sjældent, at jeg besøger et sådan sted uden mit kamera…

Det handler selvfølgelig ikke kun om at fange billeder af dyrene – det skal også være i det rigtige øjeblik. Jeg er blandt andet rigtig glad for billedet, hvor jeg har øjenkontakt med en lemur. Jeg går gerne tæt på, for at undgå fornemmelsen af, at dyrene er indespærret. Og så kan jeg bare godt lide at komme tæt på, så detaljerne bliver fremhævet. Et typisk eksempel er f.eks. papegøjen herunder.

Jeg synes de dyr, som jeg kan se i zoologiske haver og dyreparker er fascinerende, og ville utrolig gerne se og fotografere dem i deres naturlige miljø, men indtil videre er dette ikke en mulighed, og så nøjes jeg med det næst-bedste.

Det er muligt at købe mine billeder fra albummet “Fotografering i Zoo og dyrepark“. Billederne kan bruges privat og kommercielt. Kontakt mig for at høre nærmere ang. brug og pris.

Alle billeder bliver efterbehandlet i professionelt billedbehandlingsprogram, så du sikres det bedste resultat. Du kan altså ikke købe “rå-filen”, men køber altid det færdigredigerede billede. Billederne kan leveres digitalt eller printet på forskellige materialer.

Billederne kan leveres i sort/hvid, sepia eller duotone m.m., alt afhængig af, hvad du ønsker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *